Trafikpolitik
Vi har, på Haubro Landsbyskole - Himmerlands Friskole, udarbejdet en trafikpolitik til gavn for elever, forældre og ansatte. Denne skal være medvirkende til at forbygge og undgå trafikulykker på skolevejen og på skoleekskursioner.
Politikken kan læses på vores hjemmeside og forældrene gøres i vores skolehåndbog opmærksomme på, hvor de kan orientere sig om denne.
Formidling af skolens trafikpolitik:
Eleverne oplyses jævnligt om vores trafikpolitik.
Politikken omfatter:
Ankomst til skolen
Elev
· De elever, som cykler i skole, skal benytte indgangen fra Gamborgvej. Cyklerne skal parkeres i cykelskuret ved Røverhulen.
· De elever, som går i skole, skal gå ind ad indgangen fra Gamborgvej.
· De forældre, der bringer deres børn til skole/SFO i bil, skal standse/parkere ved Gamborgvej, da denne er mindst trafikeret.
Ansat
· På gåben og cykel benyttes indgangen fra Gamborgvej.
· I bil parkeres der på grusareal ved Vadgårdvej.
Besøgende
· På gåben og cykel benyttes indgangen fra Gamborgvej.
· I bil parkeres der på grusareal ved Vadgårdvej.
På vejen
Når vi har elever med på vejene overholder vi ud over gældende fart- og færdselsregler følgende lokalt besluttede regler:
Gå
• Efter solnedgang benytter vi refleksveste.
• Vi tillader kun elever at forlade skolens grund uden en ansat, hvis forældre har givet skriftlig tilladelse dertil.
Cykel
• På cykelture bruger hver elev og lærer benytter cykelhjelm og refleksvest.
• Vi opfordrer elever og forældre gennem vores nyhedsbrev ”Skolenyt” til at huske cykellygter og reflekser i vinterhalvåret.
Bil
• Vi kører kun med elever, hvis forældrene har givet skriftlig tilladelse.
• Et barn pr. sæde i sele. Kun 3 elever på bagsæde, hvis bilen har 3 stk. trepunktsseler på bagsæde. Elever i 0. til 2. klasse må ikke sidde på forsædet.
Bus
• Et barn pr. sæde. Hvis der er seler i bussen skal eleverne benytte disse.
|
Elever må ikke forlade skolens grund i løbet af skoledagen med mindre anden aftale er sat i stand.
|
Undervisningen
På Haubro Landsbyskole - Himmerlands Friskole ser vi diverse trafikkampagner som vigtige tilbud til skolens trafikundervisning, hvorfor vi naturligvis deltager i det omfang, det kan indpasses i undervisningen.
I vores undervisning inddrager vi trafiksikkerhed gennem hele skoleforløbet fra 0. til 8. klasse.
· 0. - 2. klasse skal deltage i ”gåprøven”
· 3. og 4. klasse skal deltage i ”den lille cyklistprøve”
· 5. klasse deltager i cyklistkursus arrangeret af Nordjyllands Færdselssikkerhedsudvalg. Undervisningen omhandler adfærd i trafikken.
• 6. klasse skal deltage i ”Cyklistprøven”. Prøven arrangeres og afholdes af det lokale politi og skolens færdselskontaktlærer.
• Elever fra 7. og 8. klasse kan uddanner sig til at gå skolepatrulje, hvis opgave det er, at følge elever, der ankommer med bus, sikkert over hovedgaden i Haubro og op til skolen. Skolepatruljen står ved fodgængerovergangen på Løgstørvej hver morgen fra kl. 7.45 – 7.55. Det er vigtigt, at alle respekterer skolepatruljens anvisninger.
Frikvarter og SFO
• Det er det tilladt at benytte egen cykel og cykelhjelm på skolens grund.
Rollemodeller og samarbejde
Gennem vores kontakt med forældrene knytter vi et tæt samarbejde om hver enkelt elev, hvor også trafikpolitikken kan være mere eller mindre aktuel.
Som skole hjælper vi til en hver tid vores elever med at skabe de bedste rammer for en sikker skolevej.
Vi forventer, at alle voksne omkring børn tager deres opgave alvorligt og viser sig som gode rollemodeller – både gennem livet – og gennem trafikken.
Haubro Landsbyskole - Himmerlands Friskoles arbejde med trafiksikkerhed består i en lang række forskellige initiativer i samarbejde og i forhold til elever, lærere, lokalområdet og lokale myndigheder samt Rådet for Større Færdselssikkerhed, der leverer undervisningsmateriale til skolen.
Trafikpolitikken gennemgås og evalueres mindst en gang årligt.
Haubro Landsbyskole - Himmerlands Friskoles trafikpolitik er udarbejdet august 2010